Перевод: с датского на английский

с английского на датский

С английского на:
Датский
С датского на:
Все языки
Английский
Немецкий
Русский

jeg har ondt i

Толкование Перевод

1 ond

bad, cruel, evil, wicked

* * *

adj wicked ( fx deed, man, stepmother; we live in a wicked world),

( stærkere, F) evil ( fx deeds, man; good and evil);

( dårlig) bad ( fx conscience, dream);

[ den onde] the Devil;

[ med sb:]

[ ond cirkel] vicious circle (el. spiral);

[ ond fe] bad fairy;

[ i ondt lune] in a bad mood;

[ der har aldrig været et ondt ord imellem os] there has never been a wrong word between us;

[ onde tider] hard times;

[ ondt vejr] foul weather;

[ det onde øje]

( i overtro) the evil eye;

(se også anelse, hensigt, I. tro, vilje, ånd, år);

[ med vb:]

[ ane ondt] suspect mischief,

T smell a rat;

[ døje (el. lide) ondt] have a hard time,

F suffer hardship(s);

[ få ondt]

(dvs få kvalme) feel sick,

( besvime) faint;

[ jeg fik ondt i armene af det] it made my arms ache;

[ med ondt skal ondt fordrives]

(omtr) desperate diseases must have desperate remedies;

( ofte =) set a thief to catch a thief;

[ give ondt af sig] grumble,

T grouse;

[ det gør ondt] it hurts;

[ det gør ondt i min finger] my finger hurts;

(se også ndf: jeg har ondt i);

[ hvor gør det ondt?] where does it hurt? where is the pain?

[ det gør kun ondt værre] it only makes matters worse;

[ det gør mig ondt for ham] I am (el. feel) sorry for him;

[ det gør mig ondt at høre det] I am sorry to hear it;

[ hvor ondt det end gør mig at sige det] however sorry I am to say it; reluctant as I am to say it;

[ jeg har ondt af ham] I am (el. feel) sorry for him;

[ hvad øjet ikke ser har hjertet ikke ondt af] what the eye doesn't see the heart doesn't grieve for;

[ jeg har ondt i fingeren (, armen, benet etc)] my finger (, arm, leg etc) hurts;

[ have ondt i]

( også: især heftigt, kortvarigt) have a pain in ( fx one's arm, chest, leg, stomach),

( vedvarende) have a... ache ( fx a headache, (a) backache, (a) stomachache, (a) toothache);

(se også hals, sind);

[ jeg har ondt ved at tro det] I find it difficult to believe;

[ sætte ondt for en] speak ill of somebody;

[ sætte ondt blod imellem dem] make a bad blood between them;

[ man må tage det onde med det gode] one must take the rough with the smooth;

[ være af det onde] be a bad thing;

[ det er der ikke noget ondt i] there is no harm in that;

[ være ond imod (el. ved) en] be cruel to somebody;

[ være ond på en]

T be mad at (el. with) somebody;

(se også gengælde, mene).

Danish-English dictionary > ond
2 øre

ear, penny

* * *

I. (et -r)

( også på gryde) ear;

[ med vb:]

[ have éns øre] have somebody's ear;

[ have øre for] have an ear for;

[ have lange ører] be long-eared,

(fig) be listening;

[ have røde ører]

(dvs være flov) have a red face;

[ holde ørerne stive] have all one's wits about one;

[ holde i ørerne], se ndf;

(se også låne, slå (ud), snakke, spidse, III. tro, II. varme);

[ med præp:]

[ det går ind ad det ene øre og ud ad det andet] it goes in (through) one ear and out (of) the other;

[ klø (, skrive) sig bag øret], se II. klø, skrive;

(se også II. tør);

[ komme en for øre] come to somebody's ears, reach somebody's ear(s);

(se også III. ringe);

[ have ondt i ørerne] have earache;

[ holde ham i ørerne]

(dvs få ham til at lystre) keep him in order;

( få ham til at yde sit bedste) keep him up to scratch;

[ hviske ham det i øret] whisper it into his ear;

[ med røde ører]

(dvs flov) red-faced;

[ hænge med ørerne] be down in the mouth; look a bit sorry for oneself;

[ have meget om ørerne] have much to do, be up to one's ears (el. eyes) in work;

(se også II. hed);

[ være i gæld (, forelsket) til op over ørerne] be head over heels in debt

(, in love);

[ sidde i arbejde (, gæld) til op over begge ører] be up to the ears in work (, debt).

II. (en -) [Danish coin, 100 øre = 1 krone];

[ ikke en rød øre]

( svarer til) not a red cent; not a penny;

[ han gør ikke for to øre gavn] he does not do a scrap of good;

[ jeg har ikke for to øre lyst til at] I just don't want to;

[ regnskabet stemmer på øre] the accounts are correct to the last penny;

(se også vende).

Danish-English dictionary > øre
3 gøre

3

де́лать

hvad gør du? — что ты де́лаешь?

det gør íkke nóget — ничего́ стра́шного; э́то не име́ет значе́ния

jeg kúnne íkke gǿre for det — я не винова́т

gǿre ondt — причиня́ть боль [зло]

gǿre plads — освободи́ть ме́сто

gǿre én sélskab — соста́вить кому́-л. компа́нию

gǿre sit til — внести́ свой вклад

gǿre sig úmage — стара́ться

gǿre om — переде́лывать

gǿre op — ула́живать

* * *

do, have, make, play at, render, suit oneself, turn

* * *

vb (gjorde, gjort) do ( fx what are you doing here? do one's duty);

( frembringe; foretage, fx en bevægelse, en rejse; bringe i en vis

tilstand) make ( fx a noise, a mistake; an attempt, a gesture, a journey; it makes me sick);

( volde, forårsage) do ( fx do good, do harm);

[ gøre Oxford på en dag] do Oxford in a day;

(se også de sb, hvormed gøre forbindes, fx forsøg, indtryk, plads,

skridt, tjeneste, ulejlighed);

[ med adj, pron, vb etc:]

[ dette gjorde at de hørte efter] this made them listen;

[ han gør os bedre end vi er] he makes us out to be better than we are;

[ gøre sit bedste] do one's best;

[ kan mindre ikke gøre det?] can't you do with less?

[ hvad gør det?] what does it matter? what of that?

[ hvad har de gjort dig?] what have they done to you?

[ hvad har du at gøre her?] what are you doing here?

[ det gør ingenting] it does not matter; never mind;

[ han gør det ikke længe] he won't last long;

[ det gør ikke så meget] it does not matter much;

[ han har aldrig gjort dig noget] he has never done you any harm;

[ der er ikke noget at gøre]

(dvs at bestille) there is nothing to do;

(dvs at stille op) there is nothing to be done (about it);

(dvs at opnå) nothing doing;

[ det gør ikke noget] it does not matter; never mind;

[ noget må der gøres] something must be done;

[ gøre sig] be a success;

( anstille sig) pretend to be ( fx stupid);

(se også begreb, bekendt, forståelig, håb, idé);

[ gøre sit], se sin;

[ med præp og adv:]

[ hvor har du gjort af det?] where have you put it? what have you done with it?

[ gøre det af på fem minutter] get it over with in five minutes;

[ jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv] I didn't know where to put myself;

[ gøre det af med] dispose of;

( dræbe) dispatch,

T do away with;

[ varmen var ved at gøre det med mig] the heat was nearly too much for me;

[ gøre noget ` efter] imitate something;

[ jeg kan ikke gøre for det] I cannot help it; it is not my fault;

[ kan jeg gøre noget for Dem?] can I do anything for you?

[ det kan hverken gøre fra eller til] it makes no difference;

[ gøre i]

(merk) deal in;

[ gøre i bukserne] dirty one's trousers; mess one's pants;

[ gøre noget i penge] turn something into cash;

[ du ville gøre klogt i at] you would be wise to;

[ gøre vel i at] do well to;

[ gøre en imod] cross somebody, act against somebody's wishes;

[ han gjorde hele krigen med] he went (el. he served) all through the war;

[ han gjorde rejsen med] he travelled with us (, them, etc);

[ have at gøre med] have to do with ( fx I don't want to have anything to do with him (, that)); deal with ( fx you must remember we are

dealing with a desperate man); be concerned with ( fx we are here concerned with a very difficult problem);

[ alt hvad der har med flåden at gøre] everything connected with the navy;

[ det har noget (, intet) at gøre med]

( også) it is something (, nothing) to do with ( fx this is nothing to do with money);

[ have nok at gøre med at] have one's work cut out to;

[ det er ikke gjort med at snakke] talking won't help (el. isn't enough);

[ gør mod andre hvad du vil have de skal gøre mod dig] do as you would be done by;

[ gøre noget `om] do something (over) again;

[ gøre højre om] turn right;

[ hvad der er sket kan ikke gøres om] what is done cannot be undone;

[ det er mig ( meget) om at gøre at] I am anxious (, very keen) to;

[ gøre omkring] turn (a)round,

( pludseligt) turn on one's heel;

( i eksercits, gymnastik) turn about; execute a right-about turn,

( om en hel række) wheel round;

[ gøre op]

( regnskab) make up, balance ( fx an account),

(bilægge strid etc) settle;

[ gøre boet op] wind up the estate;

[ gøre kassen op] balance the cash;

[ gøre lageret op] take stock;

[ gøre op med] settle with;

(straffe etc) reckon with ( fx after the war we'll reckon with all the traitors);

[ gøre op med sig selv] make up one's mind;

[ gøre til] make ( fx make him a general);

( udnævne) appoint ( fx appoint him governor);

( forvandle til) make into ( fx make him into a leader; make the miserable hut into a home); make... of ( fx make a man (, an

enemy) of him; make a habit of it);

[ gøre sig til af] brag about;

[ aktierne blev gjort til]

(merk) the shares changed hands at;

[ han er ikke så dygtig som man gerne vil gøre ham til] he is not as clever as he is made out to be;

[ gøre meget ud af] make much of;

[ gøre for meget ud af det] make too much of it; overdo it;

[ gøre det ud for] serve as; do as; do duty for;

[ hvad har du gjort ved barnet?] what have you done to the child?

[ det er der ikke noget at gøre ved] there is nothing to be done about it; it cannot be helped;

[ han gjorde noget ved det]

(dvs arbejdede energisk) he put his back into it;

[ jeg kan ikke gøre ved det] I cannot help it;

[ du må gøre noget ved det]

(dvs tage dig af det) you must do something about it.

Danish-English dictionary > gøre
4 slå

bang, bar, bat, batter, beat, get the better of, bolt, chime, clap, cuff, dash, defeat, drive, foil, hit, knock, lash, latch, mow, pulsate, punch, ram, sock, strike, swipe, throb

* * *

I. (en -er) bolt;

[ skyde slåen for døren] bolt the door;

[ skyde slåen fra døren] unbolt the door;

(se også lås).

II. vb (slog, slået)

( med objekt) ( banke, ramme etc) beat ( fx he beats his wife),

( om enkelt slag) hit ( fx never hit a child in anger; has somebody hit you? hit below the belt),

( hårdt) knock ( fx knock him on the head; knock him unconscious),

F strike ( fx he struck (, hit) me in the face with his fist);

( med flad hånd) slap ( fx slap him in the face (, on the cheek, on the back)),

T thwack;

( støde ( en legemsdel) så det gør ondt) hurt ( fx one's finger, one's back),

( hårdt) bump, knock ( fx one's head);

[ slå ham bevidstløs]

( også) stun him;

[ det slog mig at]

(fig) it struck me that;

( besejre) beat,

(mere F) defeat,

T lick;

( i skak) capture ( fx a pawn);

( overgå) beat ( fx that beats everything);

(eng, græs) mow ( fx the lawn), cut ( fx grass);

( tegne) draw ( fx a circle);

( præge) strike ( fx a medal);

( spille på et instrument) strike ( fx the lyre), play ( fx the harp);

( i terningspil) throw ( fx he threw 5);

( uden objekt) ( om ur) strike;

( om fugl) warble, sing;

( om hjertet) beat,

( hurtigt, F) throb;

( om sejl) flap;

( om alkohol) be heady,

T kick, have a kick in it;

( om gevær) kick;

(se også slående, slås, slagen);

(forb med sb, se sb, fx flue, fold, gnist, I. hul, klik, I. klokke, knude,

kolbøtte, kreds, lejr, mønt, rekord, I. rod, skærver, slag, streg,

takt);

[ forb med sig:]

[ slå sig] hurt oneself ( fx did you hurt yourself?), be hurt ( fx are you hurt?);

( om træ) warp,

(om skinne etc) buckle;

[ slå sig for brystet] beat one's breast;

[ slå sig igennem] fight one's way through,

( klare sig) manage, rub along,

( økonomisk) make both ends meet, scrape by;

[ slå sig ihjel] be killed,

F lose one's life;

[ slå sig løs] break away,

( more sig) let oneself go, have one's fling,

T let one's hair down;

[ slå sig ned]

( bosætte sig) settle;

[ slå sig ned i]

( også) make one's home in;

[ slå sig op]

(fig) prosper (på by), rise in the world;

[ slå sig på]

( om sygdom) attack, affect ( fx the lungs);

[ slå sig på noget]

(fig) go in for something, take up something ( fx a sport);

[ slå sig på én]

( tilslutte sig én) attach oneself to somebody;

[ slå sig på flasken] take to (el. go on) the bottle, take to drink;

[ slå sig på låret] slap one's thigh;

[ slå sig sammen] join forces ( med with, imod against),

(dvs skyde penge sammen) club together;

[ slå sig sammen om at] join together to; club together to ( fx buy him a present);

[ slå sig til], se ridder, I. ro;

[ forb med præp & adv:]

[ slå `af]

( fjerne ved slag) knock off, strike off,

( i pris) knock off, take off;

( om dirigent) break off;

[ han var ikke til at slå et ord af] I (, they etc) couldn't get a single word out of him;

(se også handel, hånd, sludder);

[ slå af på]

(fig) reduce ( fx the price, one's demands);

[ slå an]

( tangent, tone) strike;

( begynde at spille) strike up;

( blive populær, gøre lykke) catch on, take on, make a hit; become popular ( hos with);

( om vare) find favour ( hos with), take on;

( om vaccination) take;

[ slå bagud] kick up;

[ slå bak]

(mar) reverse the engines,

(fig) reverse one's policy;

[ slå efter én] strike at somebody, aim a blow at somebody;

[ slå noget ` efter]

(i en bog etc) look up something;

[ slå ` efter i en ordbog] consult a dictionary;

[ slå med sten efter] throw stones at;

[ slå fast] fix, nail down,

(fig) establish, prove ( fx his innocence), demonstrate;

[ jeg vil gerne slå fast at] I want to make it absolutely clear that;

[ slå fejl] go wrong; fail ( fx the crops failed);

[ slå en for penge] touch (el. tap) somebody for money;

am hit somebody for money;

[ slå ` fra]

( slå løs) knock off,

( maskindel, fx bremse) release,

( slukke for) switch off;

( uden objekt: slukkes) cut out ( fx the heater cuts out when the temperature reaches 20ø C);

[ slå fra sig] defend oneself, fight back;

[ slå det hen] pass it off,

T shrug it off,

( bagatellisere det) make light of it,

T pooh-pooh it;

[ slå noget hen i spøg] laugh something off, pass something off with a laugh;

[ slå i bordet] thump the table,

(fig) put one's foot down;

[ slå bremserne `i] put (, voldsomt: jam el. slam) the brakes on,

(fig) put the brakes on;

[ slå døren `i] slam the door;

[ slå en klo i], se klo;

[ et brøl slog os i møde] we were met (el. greeted) by a roar;

[ lugten slog os i møde] we were met by the smell;

[ slå i stykker], se I. stykke;

[ slå et søm i] drive (el. knock el. hammer) in a nail;

[ slå et søm i væggen] drive (el. knock) a nail into the wall;

[ slå ` igen] hit back;

[ slå ` igennem]

( trænge igennem) strike through, come through,

(om ideer etc) become generally accepted, penetrate,

( om bog) make a hit,

( om kunstner) make a name for oneself, come to the front, become recognized;

( blive effektiv) work (its way) through ( fx the price rises will take two months to work (their way) through (to the shops));

[ slå ihjel] kill,

F put to death;

[ slå tiden ihjel] kill time;

[ slå imod] strike (against),

( om bølger, regn) beat against;

[ slå ind] knock in,

( med hammer) hammer in,

( knuse) break, smash (in) ( fx a window, a door),

( tøndestaver, skibsside) stave in;

( i gartneri) heel in;

( blive opsuget) soak in;

( om sygdom) strike inwards;

[ det slog ind med regn] rain set in;

[ slå ind på]

(fx en vej) strike into, turn into, take ( fx a path, a road);

( en bane, levevej) take up,

F enter upon;

[ slå itu] break, smash, dash to pieces;

[ slå en halvtredskroneseddel itu] break into a 50-kroner note;

[ han slog løs]

(dvs hamrede) he hammered away;

[ slå kvæget løs] let the cattle loose;

[ slå løs på en] pitch into somebody;

[ slå med døren] slam the door;

[ slå med nakken] toss one's head;

[ slå med sten] throw stones ( efter at);

[ fuglen slår med vingerne] the bird flaps its wings;

[ slå ` ned]

(dvs få til at falde ned) knock down ( fx the vase);

( sænke) let down ( fx the blind), lower ( fx one's visor), pull down;

( folde sammen) put down ( fx an umbrella, a hood ( kaleche));

( slå til jorden, slå i gulvet) knock down;

( dyr) slaughter, kill, destroy;

(afgrøde etc) put down, flatten;

( i gartneri) heel in;

( undertrykke) put down ( fx a rebellion, riots),

( stærkere) crush (down),

F suppress;

( bringe til tavshed) silence ( fx criticism, protests);

( falde) fall ( fx bullets fell among the crowd), drop;

( om lyn) strike;

[ slå feberen ned] get the temperature down;

[ slå kraven ned] turn down one's collar;

[ blæsten får røgen til at slå ned] the wind beats down the smoke;

[ slå termometret ned] shake down the thermometer;

[ slå øjnene ned] cast down one's eyes; drop one's eyes;

[ det slog ned i ham] it suddenly occurred to him (el. struck him);

(se også lyn);

[ slå ned på]

( om fugl: sætte sig) perch on ( fx a branch);

( om rovfugl) swoop down on ( fx its prey), pounce on;

(fig: vælge, især til noget ubehageligt) pick on ( fx the teacher picked on me), fasten on,

( begærligt) pounce on ( fx a mistake);

[ slå hårdt ned på] clamp (el. crack) down on ( fx tax evasion);

[ slå om]

( vikle om) wrap round ( fx wrap a shawl round somebody), pass round

( fx pass a rope round something);

( uden objekt) ( om vejret) change;

( om vinden) shift;

( skifte mening) change one's mind;

( skifte tone) change one's tune;

( skifte emne) change the subject (of conversation);

( skifte taktik) shift one's ground; reverse one's policy;

[ slå armene om en] throw one's arms round somebody;

[ slå om sig] hit out (in all directions),

(med stok etc) lay about (one);

[ slå om sig med citater, eder etc] lard one's conversation (, one's writings) with quotations, oaths, etc;

[ slå om sig med penge] throw (el. chuck el. splash) one's money about, spend lavishly;

[ det er slået om til tø] a thaw has set in;

[ hans kærlighed slog om til had] his love turned to hatred;

[ slå op]

( åbne) open ( fx a book);

( en plakat) put up, stick (up);

( i strikning) cast on;

(ord etc i bog) look up;

( smøge op) turn up ( fx one's collar);

( rejse, opstille) put up, pitch ( fx a tent);

( opreklamere) boost;

( om flammer) leap up;

(om lyd etc) surge up;

[ slå en kaleche (, en paraply) op] put up a hood (, an umbrella);

[ slå en latter op] burst into a laugh;

[ slå en stilling op] advertise a post;

[ slå æg op] break eggs (i into);

[ slå øjnene op] open one's eyes;

(se også I. brød);

[ slå noget stort op]

( i avis) splash something;

[ slå forretningen (etc) stort op] start in a grand style;

[ slå op i en ordbog] consult a dictionary;

[ slå det op i en ordbog] look it up in a dictionary;

[ slå op med hende] break off the engagement (with her);

[ slå op på side 7!] open your book(s) on page 7! turn to page 7!

[ slå over]

( om stemme) break;

[ blive slået over bord ( af bølgerne)] be washed overboard;

[ bølgerne slog over dækket] the waves washed over the deck;

(se også bro);

[ slå over i] change into ( fx English),

( bevægelse) break into ( fx a gallop);

[ slå over i en anden tone]

(fig) change one's tune;

[ slå på] beat (on), strike (on),

( let) tap (on) ( fx tap somebody on the shoulder);

(fig: antyde) hint at,

( nævne) mention,

( fremhæve) stress;

(se også flugt, I. tromme);

[ slå sig på] take to ( fx drink, gardening),

( om sygdom) affect;

[ slå sammen]

( folde sammen) fold up ( fx a screen);

( forene) combine, pool,

T knock into one;

(merk) merge, amalgamate ( fx two companies);

( sammenfatte) lump (together), bracket (together);

( lukke sig) close;

( ramme hinanden) knock together;

[ slå hælene sammen] click one's heels;

[ slå hænderne sammen] clap one's hands,

( i forfærdelse) throw up one's hands in horror;

[` slå til] strike;

[ slå ` til]

( slå løs) hammer away,

( slå hårdt til bolden) hit out,

(fig) strike ( fx the Government decided to strike);

( være nok) suffice,

(" strække") last;

( gå i opfyldelse) prove correct, come true ( fx his prediction came true), turn out to be true;

( sige ja) accept, accept the terms (, the offer);

[ det slår ikke til]

(dvs rækker ikke langt) it does not go far;

[ han syntes ikke han slog til] he felt inadequate,

( i sit arbejde) he did not feel equal to the job;

[ få indtægterne (, pengene) til at slå til] make (both) ends meet;

(se også jord, lyd, ridder, skagle, Søren);

[ slå tilbage] throw back, push back;

( angreb) beat off,

F repel, repulse;

( springe tilbage) rebound;

( genlyde) be thrown back,

F resound;

(om fjeder etc) recoil;

[ slå ud]

( med slag) knock out;

( knuse, fx rude) break, smash;

( folde ud) spread ( fx the bird spread its wings),

( om hår) let down;

( hælde ud) pour out,

( en spand) empty;

(i boksning og fig) knock out;

( rival, konkurrent) cut out;

( fortrænge, erstatte) supplant, supersede;

( om flammer og røg) burst out, pour out;

( om sygdom) break out;

( få udslæt) break (el. come) out in spots (, in a rash);

[ slå glasset ud af hånden på én] knock the glass out of somebody's hand;

[ han var helt slået ud]

(fig) he was quite finished;

[ slå ørerne ud]

(fig: lytte) prick up one's ears;

[ slå det ud af hovedet] put it out of one's head;

[ slå ud efter] hit out at;

[ slå ud i lys lue], se I. lue;

[ slå ud med armene] gesticulate,

( ubehersket) fling one's arms about;

[ slå øjet ud på én] knock out somebody's eye.

Danish-English dictionary > slå

См. также в других словарях:

Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kuh — 1. A Kü moalkat trog a Hols. (Nordfries.) – Johansen, 72. Die Kuh milcht durch den Hals. 2. A Kuh söüft â méa, ässe vertroa kô. (Henneberg.) Auch eine Kuh säuft wol mehr als sie vertragen kann. Mit Anwendung auf Säufer. 3. A Küh wal t egh wed,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hand — 1. Alle Händ voll to dohne, seggt de ol Zahlmann1, on heft man êne. (Insterburg.) – Frischbier2, 1469. 1) Der Name eines Feldwächters in Insterburg. 2. Alten Händen hilft kein Nagelschminken. – Laus. Magazin, XXX, 251. Russisch Altmann V, 85. 3.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Unglück — 1. Allein vnglück vnd armut ist vor den Neidhard gut. – Gruter, III, 4; Lehmann, II, 33, 21; Simrock, 7478. 2. Alles Vnglück fahet sich in Gottes namen an (in nomine Domini). – Gruter, III, 4; Henisch, 1697, 30; Petri, II, 8; Blum, 2; Eiselein,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Maul — 1. Alle Mäuler sind Schwesterkinder. Sie essen alle gern etwas Gutes. It.: Tutte le bocche sono sorelle. (Pazzaglia, 34, 10.) 2. Besser, dass ma dem Mul e Brötli chaufe, as all schwätze. (Appenzell.) Besser dem Munde einen guten Bissen geben, als … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Lieben — 1. Der eine liebet de Strähl1, der ander, was druff lauft. – Sutermeister, 137. 1) Im allgemeinen: Kamm, davon strählen = kämmen, bei den Haaren raufen, scheren, aber auch mit mehrern Nebenbedeutungen. Strähli = der Boden über dem Melkstalle,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon

Словари и энциклопедии на Академике

Перевод: с датского на английский

jeg har ondt i

См. также в других словарях:

Поделиться ссылкой на выделенное

Словари и энциклопедии на Академике

Перевод: с датского на английский

jeg har ondt i

См. также в других словарях:

Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка: